Når en historiebog det gøres med Pulitzer -prisen for skønlitterære værker (det er normalt, at det uddeles til romaner), er det uden tvivl, fordi det er et exceptionelt bind, der i det tilsvarende år forstøder et væld af forfattere, der længes efter prisen for deres gennemarbejdede romaner.
Det er hvad der skete med Jhumpa Lahiri i år 2000. Som tredive-tre år gammel opnåede denne unge kvinde, et paradigme for multikulturalisme, uddannet i litteratur og fuld af erfaringer her og der, en af ​​de største succeser i amerikansk litteratur med sin historiebog, som oprindeligt hed " Fortolker af følelser."
Siden da er Lahiri ikke, at han har overdøvet en meget omfattende egen bibliografi, men han er fortsat med at udgive store skønlitterære bøger, der i vid udstrækning støttes af kritikere og af nogle læsere, der er ivrige efter det punkt mellem eksotisk og kultiverer af en fortæller med fokus på hans perspektiv på verden som en evig migrant. Fra dens indiske oprindelse, som han bevarer i hver af sine bøger til hele verden ...
Top 3 anbefalede bøger af Jhumpa Lahiri
Tolken af ​​smerter
Nysgerrigheden efter den overvældende anerkendelse af denne bog med historier er snart tilfredsstillet. Du ledes straks ubønhørligt gennem dens sider fra første afsnit. Og denne seneste udgave er en uundgåelig invitation til at komme tættere på denne udvandringsfortæller, der først erobrede millioner af læsere i USA og senere i resten af ​​verden.
Bogen består imidlertid af ni historier, der tjener en meget koncentreret fortællende hensigt. Den samme følelse af at rykke op, som stammer fra alle dem, der er fordrevet af deres egen vilje eller ved pålægning af omstændigheder, kan fremkomme af ensomhed, og for det behøver vi ikke at have rejst så mange kilometer fra det sted, der er genkendt af vores hukommelse som hjem .
Den vigtigste del af bogen er en magisk strøm, der ender med at gøre disse karakterer fra fjerntliggende lande til læseren selv, uanset deres oprindelse. Introspektionen af ​​mennesket, når omstændighederne er ugunstige, er forbundet med den samme intention om at helbrede nederlaget.
Og selvom bogen går i dyb detaljer om forskellene mellem nogle kulturer og andre, ender ideen om det fremmede som en rent semantisk rod fra det etymologisk mærkelige med at nærme sig en læser, der opdager det, fremmed for ham selv og har behov for menneskeheden i naboen.
Det gode navn
Jhumpas første roman havde den stigmatisering, den fordomme om den omfattende kapacitet hos den omfattende i en forfatter, hvis kun en historiebog var kendt så stærk, at den overtog Pulitzer.
Men sandheden er, at i denne roman overraskede Jhumpa igen med et argument, der allerede syntes at hænge over hende som eksklusiv multikulturalisme, integrationen fra bengalsk kultur til Amerika, men strakte sig til enhver anden proces med social misdannelse.
Med et aspekt af generationsfortælling, der også tjente til at atomisere historien ved at sammensætte historier, møder vi Ganguli -familien, nogle forældre respekterer fuldstændigt deres oprindelse og nogle børn Gogol og Sonia, der bor i ingenmandsland, det mest ens til en ghetto, hvor du kan blive låst inde efter dine valg ...
Usædvanligt land
En af Jhumpas største præstationer er hans skridt fra det særlige til det globale. En fortællers overvældende sejr, der er specialiseret i at fortælle historier om karakterer hentet fra hendes imaginære rekonstruerede fra hendes hinduistiske aner, kan ikke forstås på anden måde.
Denne bogs brutale succes i hele USA i mange år er baseret på den sjælens harmoni, at selvom de sammensætter deres oplevelser og deres subjektive verden baseret på deres overbevisning, skitserer de i sidste ende kun ideen om individet ovenfor alt andet.
I denne bog finder vi umærkede karakterer, frataget deres præsentation som immigranter. Og læseren nyder simpelthen at opdage, at multikulturalisme ikke er et problem, men måske en løsning for at have flere perspektiver, som man kan påtage sig en verden, der aldrig kan nås fra en enkelt idé uden at ende med at støde på de mest frustrerende mangler.
Andre anbefalede bøger af Jhumpa Lahiri
Nerinas notesbog
Mødet med karaktererne er helt sikkert den største intimitet ved skrivehandlingen. At afsløre det er at give en hånd til læseren for at ledsage dem i den mærkelige ensomhed, hvor mennesker søges og rum skabes. Lige hvad der sker i denne historie om metallitteratur og livet.
I bunden af ​​en skrivebordsskuffe i sit hus i Rom finder forfatteren nogle genstande glemt af deres tidligere ejere: frimærker, en græsk-italiensk ordbog, knapper, postkort, der aldrig blev sendt, et foto af tre stående kvinder foran et vindue, og en fuchsia notesbog med navnet "Nerina" håndskrevet på omslaget.
Hvem er den kvinde uden et efternavn? Som en klassisk eller middelalderlig digter eller en mystisk renæssancekunstner undslipper Nerina historie og geografi. Statsløs, polyglot, uddannet, skriver hun digte om sit liv mellem Rom, London, Calcutta og Boston, sin forbindelse til havet, sit forhold til sin familie og til ord, og i sin notesbog med exceptionelle og hverdagsdigte skimter Jhumpa Lahiri en identitet .
Mellem hende og Nerina, hvis hele eksistens er betroet til vers og meget få andre spor, er der det samme forhold, der forener visse moderne digtere med deres dobbeltgængere, som nogle gange foregiver at være andre forfattere, kommenterer digte, som de foregiver ikke at have skrevet eller oftere ser de ud til at være simple læsere. Forfatteren bliver læser og påberåber sig endda en mystisk tredje persons indgriben: en lærd, der hjælper hende med at organisere den kugle af strofer og liv, der ikke er hendes, men som kunne være vores, og som gennem hendes noter væver en anden bog der ligesom Narcissus i myten ikke genkender sig selv i sin egen refleksion.
romerske fortællinger
Ethvert hjem i dets mange variationer danner den mest essentielle kerne. Og det er her den indledende sociale, men også åndelige struktur i vores verden er dannet. En slags limbo, hvor alle venter på, at deres øjeblik går derud igen på jagt efter deres glimt af herlighed. At kende disse karakterer er at observere dem fra det indre, hvor alt genereres.
En familie nyder deres ferier i et romersk landsted, mens viceværternes datter - et par med en ældgammel fornærmelse - tager sig af husarbejdet og diskret holder øje med hende; et glædeligt gensyn af to venner afslører imidlertid uforsonlige forskelle; en moden forfatter bliver besat af en kvinde, han kun møder til en fælles vens fester; en familie chikaneret af deres naboer er tvunget til at forlade deres hjem; et par søger trøst i Rom for at prøve at glemme deres personlige tragedie.
Med disse "historier skrevet i en tilstand af nåde" (Roberto Carnero, Avvenire) vender forfatteren af ​​The Interpreter of Pain and Unaccustomed Land tilbage til den genre, der gjorde hende verdensberømt. Historie efter historie overrasker og bevæger Jhumpa Lahiri os med en blændende bog om kærlighed, rykning, ensomhed og de naturlige rytmer i en by, der byder alle lige velkommen.
