De 3 bedste bøger af den fascinerende Jean-Paul Sartre

Den idealisme, der er mest engageret i det menneskelige, som Sartre deltog i, er altid orienteret mod venstre, mod det sociale, mod statslig protektionisme. Dels som svar på borgeren men også over for udskejelserne af et marked, der frigjort fra alle bånd altid ender med at begrænse adgangen til rigdom. Hvis markedet fik lov til alt, ville det ende med at fortære sig selv, det fremgår tydeligt af den nuværende tendens.

Pointen er, at historisk kommunisme som en interventionistisk løsning af staten aldrig fandt den ideelle udvikling, som man søgte, tværtimod. Alligevel var Sartre en af ​​de nødvendige idealister. Fordi hans eksistentialisme gjorde fortælling baseret på en fremmedgørelse født af uhæmmede ambitioner i verden, der gik frem mod den uhæmmede kapitalisme, som vi nu lever i. Og så var, og er, at aspirere til utopi, den eneste løsning.

At være idealist i denne forstand og eksistentialist ud fra filosofisk overbevisning førte ham til Jean Paul Sartre (med hvem hans kone var Simone de Beauvior), til en nærmest fatalistisk litteratur som en bevidstgørelsesopgave og til andre typer af fortælleforslag som fx essayet. På den ene eller anden måde forsøgte at skrive for at kompensere for det slid, der følger med at kæmpe mod kæmper med energi, mod og vitalitet. Eksistentialisme i det strengt litterære og engagement og protest i ethvert andet skriveområde, mellem det sociale og det filosofiske.

Væren og intetheden er nok dens arbejde med en mere strålende filosofisk tone, med en social historie af Europa ødelagt efter Anden Verdenskrig. En væsentlig bog af geniet Sartre, der gav næring til tænkere, men også forfattere. En måde at formidle verden på (eller hvad der var tilbage af den), som fungerede som et antropologisk studie, men som også blev en kilde til den intime historie om så mange intra-historier om krigens tabere (det vil sige af alle af dem).

Top 3 anbefalede romaner af Jean-Paul Sartre

Kvalme

At tage en roman fra denne titel forudser allerede en somatiseret utilpashed, en visceral forstyrrelse af desenchantment. At eksistere, være, hvad er vi? Det er ikke spørgsmål kastet mod stjernerne på en fantastisk klar nat.

Spørgsmålet går indad, mod hvad vi selv kan kigge efter på sjælens mørke himmel. Antoine Roquetin, hovedpersonen i denne roman ved ikke, at den rummer dette latente spørgsmål og tvinger til at udtale sig med sine tunge spørgsmål. Antoine fortsætter med sit liv, sine omskifteligheder som forfatter og forsker. Kvalme er det kritiske øjeblik, hvor spørgsmålet opstår, om vi grundlæggende er noget, ud over vores rutiner og tendenser.

Antoine -forfatter bliver derefter Antoine, filosofen, der søger svaret, og hvis følelser af begrænsning, men af ​​uendelighed, melankoli og behovet for lykke.

Opkastning kan kontrolleres før livets svimmelhed, men dens virkninger forbliver altid ... Dette er hans første roman, men allerede i trediverne forstås det, at tematisk modenhed, filosofen voksede, social desenchantment også steg, eksistensen syntes simpelthen undergang. En vis eftersmag Nietzsche Det følger af denne læsning.

Kvalme

Frihedstrilogiens stier

Efter min mening har få enheder i et litterært bind brug for hinanden lige så meget som tilfældet med denne trilogi. Verden bevægede sig i frygt for sin egen totale ødelæggelse.

Atombomberne havde allerede banet vejen. Krigslysten var forklædt af et sidste overlevelsesideal for arten.

Den kolde krig blev serveret. Hvilken frihed kunne der så være? "Den sidste chance", "Udsættelsen" og "Døden i sjælen" er ansvarlige for at returnere essensen til individet, der er udsat for mange års frygt. I de år lød frihed som noget unikt, kun for de mest begunstigede.

Eksistentialisme og lykke, praktisk talt modsatte begreber, der i dette værk finder et rum for samvær (ikke sameksistens).Europa, dets indbyggere bør lære at eksistere frit igen for at genvinde muligheden for at se glimt af lykke.

Frihedstrilogiens stier

Bag lukkede døre

Hvad ville eksistentialisme være uden at visualisere de gamle ideer om Gud og Djævelen. Et emne, som Sartre også berører i andre bøger.

Med hensyn til dette skuespil følger vi tre karakterer dømt til helvede. Til tider ser Sartre helvede som selve Jorden. En verden, hvor vi ikke kan kende hele sandheden, fuld af skygger og fornuftens begrænsninger, fremstår som helvedes værste. Forslaget letter, takket være teatrets egen dialog, i høj grad de tungeste ideer om vores fremtid og vores ultimative skæbne.

Underholdende eksistentialisme med en fabelagtig, dyster eftersmag ... et meget komplet værk. At læse teater kan altid være godt, især i tilfælde af meget transcendentale forfattere som Sartre. Anbefales at komme i gang med geni.

Bag lukkede døre
5 / 5 - (8 stemmer)

Efterlad en kommentar

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Lær, hvordan dine kommentardata behandles.