De 3 bedste bøger af Karmele Jaio

Hace falta tener madera de escritora para abordar una narrativa que priorice aspectos emocionales sin caer en la sensiblería. Y Karmele Jaio Den dyd nyder han at håndtere den mest empatiske følsomhed på en kraftfuld måde, uden nogen form for sprække, der bagatelliserer eller får fortællingen til at knirke.

Y para eso hace falta, además de la ya indicada madera de escritora, disponer del convencimiento, de la necesidad casi visceral de contar algo sin la peor de las censuras, las que uno mismo se impone. Escribir para narrar es dejarse alma, sudor y lágrimas; todo lo demás es un intento vacuo por transmitir algo, o una vanagloria pretenciosa por tener un libro escrito.

Hvordan ville Bukowski en su curioso poema «Así que quieres ser escritor», ponte a escribir solo si realmente algo te quema y te empuja a hacerlo. Lo demás es perder tu tiempo y seguramente hacérselo perder a los demás. De esa autenticidad es de la que hablo cuando me refiero a una Karmele Jaio que va encontrando esa motivación, ese motor esencial, en cada una de sus historias.

Karmele Jaios top 3 anbefalede romaner

Min mors hænder

Der er noget gammelt minde i kontakt. Og måske fordi vi tyer til denne sans sjældnere end vi burde, når vi fokuserer på summen af ​​fornemmelser af varme eller kulde, af glathed eller ruhed, vi modtager, kan vi modtage en overbelastning af information. Især om tidens gang i hænderne på en mor ...

Nereas liv hænger i en meget skrøbelig tråd. Det seneste slag rammer ham på et hospital: hans mors hukommelse er blevet alvorligt beskadiget, og han husker næsten ikke noget.

Nerea vive absorbida por un trabajo que ya no disfruta, lamenta no poder dedicarle a su hija el tiempo que merece y últimamente siente que su matrimonio palidece. Ahora además arrastra el peso de la culpa por no haber podido detectar a tiempo la crisis que sufre su madre y se ve acorralada por una historia turbulenta del pasado. El precario equilibrio que la sostenía se rompe.

Under de lange ventetider på hospitalet bemærker han, at hans mor klamrer sig til et minde, som glemsomheden ikke har kunne feje væk. Sådan vil Nerea opdage en fundamental episode i sin mors liv, mens hun er tvunget til at konfrontere sin egen fortid.

Min mors hænder

Fars hus

Ismael er blokeret. Han har forsøgt at skrive sin næste roman i to år, men han kan ikke lave mere end livløse udkast, og han lever ikke op til de deadlines, der er aftalt med sin redaktør. Der bliver sat spørgsmålstegn ved alt, hvad han skriver, noget der aldrig var sket for ham før. Hans situation er kompliceret den dag, hvor hans mor kommer ud for en ulykke, og Ismael er tvunget til at tilbringe hver eftermiddag med sin far for at tage sig af ham. Disse timer vil pludselig transportere ham til et øjeblik, der var frosset i hans barndom, og som Ismael har holdt skjult blandt sine minder indtil nu.

Jasone er den første læser og korrekturlæser af sin mands tekster. Hun har levet dedikeret til sin familie i årevis, og selvom hun også skrev, da hun var ung, forlod hun ham. I det sidste år har han opholdt sig om natten foran computeren, og i hemmelighed er han begyndt at skabe igen.

Hver enkelt vil lege med deres hemmelighed midt i en følelsesmæssig flodbølge, hvor tavshed, som næsten altid, vil tale højere end ordene selv. Fars hus Han opdager forfatteren Karmele Jaio i en roman, der fortæller os om måderne at opbygge og overføre maskulinitet og køns enorme indflydelse i kvinders og mænds liv.

Fars hus

Det er ikke mig

La peor de las alienaciones es esa suerte de despersonalización a la que nos dejamos llevar con inercia del rebaño. El truco era presentar un espejismo como paisaje real de felicidad y autorrealización en lo material que cada uno tiene a su alcance. Y sí, en lo femenino el asunto aún adquiere tintes más esperpénticos. Porque la liberación parece un anuncio de cosméticos.

I denne bog nyder vi en eksistentialistisk feminisme, et perspektiv af kvinden blottet for sig selv for at tegne sjælen i spejlet, hvor hver enkelt, uanset om det er kvinde eller mand, dømmer, idealiserer, nedgør eller endda gør ondt, blander patetisk positur eller bevidst. Shakespeares enetale.

Karmele Jaio, forfatteren af Fars hus, præsenterer os i sin nye bog fjorten historier om kvinder. De tilhører alle den samme generation, er mellem fyrre og halvtreds år gamle og gennemgår et kritisk øjeblik i deres liv.

Vi vil opdage dem i den mærkelighed over for en krop i forandring, angst over for tydelig aldring, nostalgi efter den idealiserede fortid og ungdom, rutinen for ægteskabelige forhold, trangen til at udnytte den tid, de har tilbage, følelse af ikke at finde dit websted ... Disse små følelsesmæssige brud af stor betydning i enhver kvindes daglige liv.

Det er ikke mig
sats post

Efterlad en kommentar

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Lær, hvordan dine kommentardata behandles.