De 3 bedste bøger af Alejandro Zambra

Debe ser cosa de su vista directa al océano Pacífico, ese enorme azul donde uno puede desembarazarse de memoria y pasado. La cuestión es que un buen puñado de narradores chilenos recientes ostentan el privilegiado honor de abordar la narrativa más honda. Desde el ya desaparecido y mitificado Robert Bolano hasta Alexander Zambra går gennem poesi af Nicanor Parra eller den mest populære fortælling om Isabel Allende.

Claro está que uniformar es todo un atrevimiento, aún tomando lo de la procedencia de los creadores de turno como imaginario compartido. Porque resulta contradictorio bautizar como corriente lo que cada cual escribe con la intención de exorcismo o en busca de placebos propios. Pero nuestra razón es así, acostumbrada a las etiquetas con difícil solución. Algo bien distinto es que, compartiendo idiosincrasia, patrones morales, circunstancias sociales y una influencia geográfica tan abrumadora como es el dibujo del Chile como costa de Pacífico de norte a sur, algo acabe compartiéndose en esa motivación primera…

Descubrir a Alejandro Zambra es recrearse en su vis poética heredada del mismísimo Parra para dejar que el lirismo se acabe ensombreciendo por una prosa devastadora. En medio de este singular proceso del lenguaje unos personajes que sobreviven al brillante adorno y al sometimiento cruel posterior del realismo sin miramientos. Las acciones no están libres de connotaciones crítica en vertientes sociales, morales y políticas. Algo para lo que, al fin y al cabo, acaba un poeta asaltando una prosa en la que ya sí desnudar toda clase de realidades.

Top 3 bedste romaner af Alejandro Zambra

Chilensk digter

Vi tager udgangspunkt i den erkendelse med en åben grav. Alt, hvad der vil ske i denne roman, sker fra prisme af en chilensk digter, der opdager livets rodede vers. Og han vil ikke være en af ​​de mest kvalificerede til at bringe orden i nonsens. Sandheden er, at livet har den reciterede musikalitet af en række numre, kun at nogle gange, som vi alle ved, efter den mest intetsigende række af numre, ender jackpotten med at komme ud.

For meget af denne roman er Gonzalo en digter, der ønsker at være digter og en stedfar, der opfører sig som om han var Vicentes biologiske far, en dreng, der er afhængig af kattefoder, der år senere nægter at studere på universitetet, fordi hans hoveddrøm er at blive -også digter, på trods af råd fra Carla, hans stolt ensomme mor og León, en middelmådig far dedikeret til at samle legetøjsbiler.

Den kraftfulde myte om chilensk poesi - en mindre karakter siger, der hentyder til dommene i det svenske akademi, at chilenere er to gange verdensmestre i poesi - genbesøges og stilles spørgsmålstegn ved Pru, en gringo -journalist, der bliver et utilsigtet vidne om denne undvigende og intens verden af ​​litterære helte og bedragere.

«La verdadera seriedad es cómica», decía Nicanor Parra, y esta novela sobre poetas que desprecian las novelas lo demuestra brillantemente. El laberinto masculino actual, los trágicos vaivenes del amor, las familias –o familiastras– fugaces, la omnipresente desconfianza en instituciones y autoridades, el deseo valiente y obcecado de pertenecer a una comunidad en parte imaginaria, el sentido de escribir y de leer en un mundo hostil que parece desmoronarse a toda velocidad… Son muchos los temas que este libro hermoso, contundente y desenfadado pone encima de la mesa. Autor de obras que se han vuelto emblemáticas, como Bonsai, Måder at gå hjem på, Mine dokumenter o Faks, Alejandro Zambra gør et stort comeback til romanen med denne bog, der bekræfter ham som en af ​​de grundlæggende stemmer i latinamerikansk litteratur hidtil i dette århundrede.

Bonsai og træernes private liv

Compendiar obras de Zambra siempre es un acierto porque el trasfondo de su obra siempre está ahí, como ese hilo que consigue darle sentido a todo. La potencia inconfundible del relato de este narrador consigue hacer de la literatura un equilibrio entre fondo y forma de inusitado valor. Quien hace de la novela un visor para descubrir filosofías de vida de sus personajes, caleidoscópicas impresiones sobre una vida siempre mutable a cada nuevo personaje que la divisa, este tipo de narradores son los que ciertamente hacen valiosa crónica de una época porque rescatan la parte más trascendentemente humana de todo.

Fordømt til alvor og imposture ender Julio, den tavse hovedperson i Bonsai - romanen, der markerede Alejandro Zambras strålende fortællendebut - med at overbevise sig selv om, at det er bedre at låse sig inde på sit værelse for at observere væksten af ​​en bonsai end at vandre gennem litteraturens ubehagelige veje.

I The Private Life of Trees, forfatterens anden roman, er Verónica uforklarligt forsinket, og bogen fortsætter, indtil hun vender tilbage, eller indtil Julián er sikker på, at hun aldrig vender tilbage. Hvorfor læse og skrive bøger i en verden, der er ved at bryde sammen? Dette spørgsmål forfølger de to værker af Alejandro Zambra, som vi samler i dette bind, porten til en af ​​de mest interessante forfattere i de seneste generationer.

Måder at gå hjem på

Ud fra den maksimale værdi, der siger, at man aldrig bør vende tilbage til de steder, hvor man var glad, ender virkeligheden med at bekræfte, at det netop er vores skæbne, at vende tilbage. Det er en ting at forlade fortiden og vokse og en helt anden er den uundgåelige magnetisme af, hvad vi var, noget der tiltrækker os som en fysisk kraft svarende til tyngdekraften, afhængig af tellur. Han kommer altid tilbage, og vi kan kun beslutte den bedste måde at gå hjem på.

Måder at gå hjem på taler om generationen af ​​dem, der, som fortælleren siger, lærte at læse eller tegne, mens deres forældre blev medskyldige eller ofre for Augusto Pinochet -diktaturet. Den længe ventede tredje roman af Alejandro Zambra viser Chile i midten af ​​firserne fra en ni-årig drengs liv.

Forfatteren peger på behovet for en børnelitteratur, for et blik, der står op til de officielle versioner. Men det handler ikke kun om at dræbe faderen, men også om virkelig at forstå, hvad der skete i disse år. Det er derfor, romanen afdækker sin egen konstruktion gennem en dagbog, hvor forfatteren registrerer sin tvivl, sine formål og også hvordan den foruroligende tilstedeværelse af en kvinde påvirker hans arbejde.

Med præcision og melankoli reflekterer Zambra over Chiles fortid og nutid. Måder at gå hjem på Det er den mest personlige roman af en af ​​de bedste historiefortællere i de nye generationer. En bog, der bekræfter, hvad Ricardo Piglia har sagt om Alejandro Zambra: "En bemærkelsesværdig forfatter, meget opfattende i lyset af mangfoldigheden af ​​former."